Denne hjemmeside er til beboere, der vil vide, hvad der sker i Bellahøjhusene og til samarbejdspartnere, der vil vide mere om Sammen om Bellahøjs børn- og ungeindsats. Løbende aktiviteter kan findes på:
https://www.facebook.com/sammenombellahoj
Sammen om Bellahøj har fået en ny 4-års bevilling i perioden jan. 2024 - dec.2027. Pengene er givet til at skabe mere tryghed og trivsel i boligområdet. De sidste 8 år har Sammen om Bellahøj været et beboerprojekt, der har lavet bredt boligsocialt arbejde i bebyggelsen. I indeværende periode har socialforvaltningen ønsket at rette indsatsen mod børn og unges skoleliv og fritidsliv.
Sammen om Bellahøj har fokus på at løfte børn og unge, styrke deres evner og kompetencer, så de oplever en positiv forandring i deres liv. Men vi kan kun skabe forandring for børn og unge i et samarbejde med de professionelle og frivillige, som er en del af børn og unges hverdag. Derfor rækker vi ud til både professionelle og civilsamfundet.
Samarbejdspartnere
Sammen om Bellahøj samarbejder i sin udførelse primært med Ny Start om at skabe mere trivsel og tryghed for børn og unge. Begge aktører deler kontorfaciliteter og aktivitetslokaler på Frederikssundsvej 123 H.
Organisatorisk har Sammen om Bellahøj et tæt samarbejde med de fire bestyrelser i Bellahøjhusene - SAB, AKB, fsb, AAB. De mødes flere gange om året, for at drøfte udfordringer, aktiviteter, ideer mv.
Sammen om Bellahøj har en stribe andre samarbejdspartnere, som de samarbejder med alt efter aktivitet, indsats og behov.
Lokaludvalget
Sundhedsplejerskerne
Bydelsmødrene
KFF - Kultur- og Fritidsforvaltningen
Fritidsguiderne
Foreninger i området
Fritidsklubber og fritidshjem
De nærliggende skoler
Højhusene, beboerne og renovering
I Bellahøjhusenes 28 højhuse bor knap 3.000 mennesker. Der er mange børnefamilier og ældre beboere. Ca. 780 er børn op til 18 år. Godt 500 beboere er over 65 år. Godt 1500 af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Den store pågående renovering betyder, at mange beboere er fraflyttet området permanent, eller bliver genhuset indenfor eller udenfor området. Beboertallet er derfor dalet drastisk.
Sammen om Bellahøj er en stabil faktor midt i en urolig tid for beboerne.
Historik
Projekt Sammen om Bellahøj opstod i samarbejdet mellem de fire lokale afdelingsbestyrelser for AKB, fsb, AAB og SAB og Brønshøj Borgercenter i 2015.
Sammen om Bellahøj har tidligere fået støtte til at lave boligsocialt arbejde i to perioder:
2016-2019
2020-2023
Den første fireårige projektperiode var med støtte fra Boligministeriet løb fra 2016 - 2019.
Med udgangen af 2019 besluttede Københavns Kommunes Borgerrepræsentation at støtte Sammen om Bellahøj i en ny fireårig periode fra 2020 til og med 2023 med midler fra socialforvaltningen.
I indeværende projektperiode kommer midlerne Sikker By.
Kom og spil med, det er sjovt, og alle kan være med. Vi hygger bagefter med kaffe og brød!
Vi har samtaler om det vigtige i livet, og nogle gang har vi foredrag og underholdning. Følg med på Facebook, Sammenombellahøj
I vores lokaler Frederikssundsvej 123 H
Hver fredag kl. 9:30-11 kan du komme med dit barn, møde andre mødre og tale med en sundhedsplejerske. I vores lokaler Frederikssundsvej 123 H.