SAMMEN OM BELLAHØJ

Page
Menu
News

Aktuelt

 Bellahøjs første Seniorcamp finder sted i uge 40, mandag d. 4.-8. oktober 2021. Hver dag fra kl. 10-15 er der aktivteter for enhver smag. Bevægelse, kreativitet, foredrag, fælles frokost omm.

Se program her, det er også blevet omdelt i alle postkasser.

Seniorcamp program

 

 

 

 

 

Feriecamp 

I uge 26 og 27 afholder vi Feriecamp i Bellahøj Nord på plænerne og i vores nye lokaler i Frederikssundsvej 123 H. Der er mange ting at vælge imellem plus kaffe/kage og fællesspisning for voksne også.

Nyhedsbrevjuni2021

 

 

 Nyhedsbrevjuni2021-1

 

 

Sammen om Bellahøj har fået ny medarbejder pr. 1. januar 2021, vi er nu to boligsociale medarbejdere på kontoret i VBN 4. 

 Naya

 

Mit navn er Naya Fage-Pedersen, og jeg er netop kommet tilbage til Sammen om Bellahøj efter at have været et smut på barsel. Jeg er rigtig glad for at være her igen, og jeg glæder mig til, sammen med jer at få søsat nogle af de gode ideer I har, som kan være med til at gøre det endnu sjovere at bo i Bellahøj.

Jeg glæder mig også til at tage imod jer i vores Åbne Anonyme Rådgivning.

Jeg er uddannet socialrådgiver, og før min tid i Bellahøj har jeg arbejdet i knap 10 år som gadeplansmedarbejder i Husum med unge og familier. Her hjalp jeg de unge med at skabe nogle spændende og lærerige aktiviteter, og jeg støttede og vejledte de unge og deres familier i nogle af de udfordringer de havde med fx skole, uddannelse, bolig, økonomi m.m. Jeg har også arbejdet tre år i London med hjemløse og unge mødre.

Jeg er meget optaget af, hvor vigtigt det er, at man er glad og tryg der hvor man bor, og er også privat medlem af bestyrelsen i den boligforening, hvor jeg bor sammen med min mand og vores tre børn. Det er vigtigt for mig, at de ideer og projekter, der arbejdes med, giver mening for jer som beboere og tager udgangspunkt i jeres ønsker og tanker. 

Når Corona slipper sit greb, er I altid meget velkomne til at droppe forbi vores kontor, og indtil da kan I altid komme i kontakt med mig på telefon 29773256 eller mail zg04@kk.dk

 

Præsentation af Lya Moestrup, boligsocialkoordinator for Sammen om Bellahøj (SoB).

 

Lya portræt

 

Kære beboere, jeg er startet den 1. marts som boligsocial koordinator for Sammen om Bellahøj, og jeg glæder mig rigtig meget til at videreføre og videreudvikle Sammen om Bellahøj med jer beboere. Jeg nåede lige at komme godt i gang og fik startet op på projektet, til jeg blev sendt hjem af Københavns Kommune, da Danmark lukkede ned den 11. marts pga. Coronavirus.

Mit arbejde vil de næste 4 år bestå i at facilitere og koordinere samarbejder og aktiviteter i Bellahøjhusene – sammen med jer beboere.

I den kommende tid vil jeg i samarbejde med de 4 bestyrelser lave en projektbeskrivelse med udgangspunkt i de erfaringer og ideer til den kommende projektperiode, som foreligger. Projektbeskrivelsen vil blive omdelt til alle husstande, og så snart vi kan være sammen igen, vil vi invitere jere beboere til at være med.

Jeg glæder mig til at møde jer og lave Sammen om Bellahøj sammen med jer!

 

Hvem er jeg

Jeg har lavet boligsocialt arbejde i mange år i belastede boligområder i rollerne som projektleder, konsulent og medarbejder. Siden 2005 har jeg således arbejdet i boligområderne Mjølnerparken, på Blågårds Plads Indre Nørrebro, i Urbanplanen og på Amagerbro.

Mit fokus har gennemgående været at styrke de svageste beboere, at etablere fællesskaber på tværs og bringe ressourcer til boligområderne gennem samarbejder med eksterne aktører. Altid ud fra en beboerinddragende metode.

Min baggrund er bred, og jeg har de senere år som social entreprenør drevet et socialt æblemosteri, hvor vi har involveret udsatte unge og voksne i produktionen af æblemost.

Jeg har ligeledes udviklet opsøgende tilbud til udsatte isolerede borgere, og har især haft fokus på at danne partnerskaber indenfor psykiatrien.

Af uddannelse er jeg cand. mag i film- og medievidenskab, har en Master i Socialt Entreprenørskab, og har tidligere arbejdet med tv- og kulturprojekter som tilrettelægger og projektudvikler.

 

Aktiviteter

« forrige top næste »
Page
Menu
News
Page
Menu
News

Torsdagstræf hver torsdag kl. 10-12 

Hver torsdag vil der være forskellige aktiviteter på programmet. Formålet er at mødes og have det sjovt sammen.

 

Ny lektiecafé i Nord

Hver onsdag kl. 17-20 er der lektiecafé i Sammen om Bellahøjs lokaler. Her hjælper frivillige med lektier på folkeskole-, gymnasie- og sprogtræningsniveau.

 

Vigtig information om Coronavirus

På www.mino.dk/covid-19 kan du hente oplysninger om håndtering af Coronavirus på mange forskellige sprog.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du få svar på alt om Coronavirus - www.sst.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Page
Menu
News
Drevet af CMSimple | Skabelon af CMSimple | Login